Gå til hovedindhold

4.-6. klasse

Ligesom undervisningen i indskolingen og udskolingen er målet for undervisningen på mellemtrinnet, at dit barn oplever at blive udfordret på det personlige, sociale og faglige niveau, som det er på.

Indhold

    Hele skolen har en fagdag hver anden uge på rullende ugedage. Der undervises i samme fag hele dagen, og det giver mulighed for arbejde fordybet i det enkelte fag samt mulighed for undervisning uden for skolen.

    Alle klassetrin har to-lærertimer i dansk og matematik i ugeskemaet, hvilket giver mulighed for fx holddeling, stationsundervisning m.m.

    På mellemtrinnet fortsætter undervisningen i læsning, stavning og matematik, men dit barn begynder i højere grad at bruge færdighederne i at læse, stave og regne til at tilegne sig ny viden. Undervisningen bliver mere abstrakt og giver plads til, at dit barn reflekterer over sin egen personlige, sociale og faglige udvikling.

    Tysk som det andet fremmedsprog introduceres sammen med de kreative fag håndværk og design, billedkunst, svømning og madkundskab.

    Undervisningen følges gennem vejledning, tests og efterfølgende læse- og matematikkonferencer, hvor vi drøfter dit barns faglige udvikling med skolens vejledere.

    Undervisningen er tilrettelagt, så den bliver så varieret som muligt.

    Sidst opdateret: 4. november 2026