Gå til hovedindhold

Forældreråd

Forældrerådspjece

Børn til Skolernes Motionsdag

Indhold

    Kære forældreråd

    På Solbjergskolen er forældrerådets opgave at understøtte fællesskabet og trivslen i klassen gennem sociale aktiviteter og arrangementer, der tilbyder fælles oplevelser til alle i klassen.

    Her kan man læse mere om forældrerådets arbejde på Solbjergskolen, om roller og opgaver i forhold til klassen samt få nogle tips og forslag til sociale arrangementer.

    Du er altid velkommen til at kontakte en forælder i skolebestyrelsen, hvis du har spørgsmål til forældrerådets arbejde, og du kan altid finde vores kontaktinfo på skolens hjemmeside.

     

    Mange hilsner fra

    skolebestyrelsen

     

     Praktisk info om klasseforældrerådene

    ·         Klassens forældre beslutter selv hvor mange, der sidder i klasseforældrerådet, og hvor ofte, der er valg.

    o   Typisk består et forældreråd af 4-6 forældre. Der kan være forskellige set-ups i forhold til, hvor længe man sidder. Det aftaler I selv i forældregruppen.  

     

    ·         Klasseforældrerådet vælges typisk ved det første forældremøde i klassen i august eller september

    o   Klasseforældrerådet vælger en kontaktperson, der er bindeled til klasseteamet.

    o   Klasseforældrerådene bestemmer selv mødeaktivitet i løbet af året.

     

    ·          Skolebestyrelsen opfordrer til, at forældrerådet holder sine møder på skolen, og at mødet har et aftalt start-og sluttidspunkt.

    o   Skolens lokaler kan bookes op kontoret, ligesom biblioteket kan bruges til møder.

     

    Klasseforældrerådets rolle i forhold til klassen

    ·         Forældrerådet planlægger og gennemfører sociale arrangementer i klassen, hvor alle børn og voksne kan deltage og føler sig velkomne.

    o   Skolen afsætter tid på det første forældremøde til valg af forældreråd.

    o   På forældremødet afsættes der også tid til, at alle forældre deltager i planlægningen af de sociale arrangementer.

    o   Forældrerådet involverer klassens øvrige forældre gennem uddelegering af opgaver.

    ·         Forældrerådet kan etablere klassekasse til understøttelse af sociale arrangementer.

    o   Indbetaling opfordres til at være anonym og frivillig.

    o   Alle skal have mulighed for at deltage i arrangementerne.

    o   På lejrskoler må skolen opkræve 75 kr. til kost pr overnatning.  Forældrerådsarrangementer er ikke omfattet af denne regel, men det er vigtig, at økonomi ikke bliver en hindring for at deltage i klassens arrangementer.

    ·         Forældrerådet kontakter forældre til nye børn i klassen og byder velkommen samt informerer om kommende arrangementer samt praktiske informationer, såsom beløb på fødselsdagsgaver og lignende.

     

    Særligt på 7. årgang

    ·         På infomødet i 6. klasse opfordres til, at hver klassekasse sammen drøfter og gerne koordinerer at gå ind i 7. klasse med samme beløb i hver af de nye klasser ex. 1500 kr.

    ·         Der vælges et årgangsråd af 2 forældre fra hver klasse på første forældremøde i 7.kl.

    o   Årgangsrådet har en koordinerede opgave for hele årgangen, herunder aftaler om f.eks. Blå mandag, Solbjerg Nu samt sidste skoledag (dimission).

    ·         Ved første forældremøde i klasserne vælges forældre, der har opgaven med at arrangere ét ud af x antal sociale arrangementer for klasserne i løbet af skoleåret.

    ·         Der vælges i hver klasse to elever (fokus på forskellighed) til et arrangementsråd, der kan komme med forslag og ideer. Der informeres om dette på det første forældremøde i 7. klasse.

    Tips til årshjul i klassen

    ·         Lav et årshjul med 2 - 4 arrangementer fra årets start, så alle forældre kender datoerne.

    o   Mange klasser er glade for at skabe fælles traditioner fx en årlig rundboldkamp mellem børn og forældre.

    ·         Opdel klassens forældre i et antal grupper (efter antal aktiviteter) og lad forældrene på skift stå for et arrangement

    o   Involvér klassens øvrige forældre til fx kørselsordning, bestyrer af klassekassen, arrangør af legegrupper etc.

    ·         Tænk i balance mellem arrangementer kun for børnene og arrangementer, hvor forældre og evt. også søskende tænkes at deltage og variere i arrangementerne - ikke alle har mulighed for at deltage i flere arrangementer

    Forslag til sociale aktiviteter

    ·         Cykelværksted hjemme i indkørslen, hvor børnenes cykler gøres klar til forårssæsonen

    ·         Fællesspisning på boldbanen

    ·         Kagebagning i madkundskab

    ·         Lave græskarlygter til Halloween

    ·         Rundbold på banerne og fælles kagebord.

    ·         Mødes ved søen med bål og snobrød. Se https://friluftslivaarhus.dk

    ·         Mødes til fælles gåtur i skoven eller stranden med kongespil, bål, krabbefiskeri og andet.

    Særligt for de yngste:

    ·         “Tour de legeplads”, hvor børnene kan skiftes til at vise kvarterets legepladser frem.

    Særligt for de ældste:

    ·         Madaftener i madkundskabslokalet (kan lånes ved henvendelse til skolens kontor)

     

    Legegrupper og spisegrupper

    Mange klasser har gode erfaringer med at lave legegrupper, hvor børnene i skiftende

    grupper besøger hinanden. Når børnene bliver ældre, kan grupperne erstattes afspisegrupper, hvor børnene laver mad og spiser sammen.

    De kan afvikles på forskellige vis – det kan klasseteamet evt. ”hjælpe med”.

    Gode råd:

    ·         Tag en snak på et forældremøde om, hvordan legegrupperne skal organiseres og aftal et

    niveau, hvor alle kan være med (fx at der ikke skal være ture til tivoli, svømmehal osv.).

    o   Tag også snakken om, hvad man gør, hvis nogle forældre ikke ønsker/har mulighed for at være vært for legegrupper - er der evt. nogle, der kan være vært flere gange?

    ·         Aftal at legegrupper prioriteres højt (også højere end fritidsinteresser).

    o   Man kan evt. lave “et rul”, så legegrupper ikke rammer samme hverdage eller man kan aftale legegrupper i bestemte uger, og så er det op til værten at finde en dag, der passer.

    ·         Når børnene bliver større, kan man lade spisegrupper afløse legegrupperne.

    o   Børnene kan selv står for indkøb og at lave mad (evt. også til resten af familien). Alternativt kan man lave hyggegrupper (når eleverne ikke længere synes legegrupper er det rigtige navn).

    ·         Pas på med ikke at lave grupperne for store, så det bliver uoverskueligt - fx. at have 5 ekstra til spisning.

     

    Lån af lokaler på skolen

    Klasseforældrerådene kan låne skolens lokaler (herunder madkundskab) til

     klassearrangementer. Det er gratis. Man skal efterlade lokalet opryddet.

     Man retter henvendelse til skolens kontor.

     Bemærk:

    ·         Gymnastiksalen og hallen administreres af idrætsforeningen efter skoletid

    ·         Hvis man ønsker at låne SUK eller fritidsklubben, skal man kontakte dem, da det er uden for skolens regi.

     

     

    Sidst opdateret: 2. september 2025