Derfor har vi mange indsatser, som kan hjælpe dit barn. Alle indsatser og aftaler sker i tæt samarbejde mellem skolen og dig.

Når dit barn starter på Solbjergskolen, taler vi med dig om, hvilke særlige behov dit barn har, og hvordan vi bedst imødekommer dem. Sammen laver vi en handleplan og sætter mål for dit barns skolegang. Vi drøfter, hvordan vi kan lave indsatser og aftaler, som understøtter dit barns udvikling. Er dit barn skolestarter, sker dette i tæt samarbejde med børnehaven. Er dit barn i udskolingen kan dette ske i tæt samarbejde med Uddannelsesvejleder (UU-vejleder) og Ung i Aarhus (FU)

Vi har mange tilbud og indsatser, hvis dit barn har særlige behov. Du kan læse mere om nogle af dem nedenfor.

  • Tidlig indsats i forhold til de børn, der har brug for støtte og særlige aftaler er udgangspunktet for arbejdet i vores indskoling - både når det kommer til faglig læring og social udvikling og trivsel. Tidlige og foregribende indsatser kræver viden om det enkelte barn, og denne viden deler vi med hinanden og sammen laver vi konkrete og tydelige aftaler for dit barn.
  • Ordblindhed er noget, vi har fokus på allerede i indskolingen. Fra foråret i 3. klasse kan den nationale ordblindetest laves på dit barn, hvis du og vi vurderer, at det kunne være aktuelt. Hvis dit barn diagnosticeres som ordblind eller i lignende vanskeligheder, tilbyder skolen, at dit barn bliver en del af en netværksgruppe sammen med andre elever med tilsvarende vanskeligheder. Sammen med vores læsevejledere lærer dit barn forskellige it-kvalificerende redskaber, som vil kunne støtte dit barns læse- og skriveudvikling.
  • Fagligt støttecenter. Hvis dit barn har vanskeligt ved dansk og matematik, kan vi tilbyde forløb i vores faglige støttecenter.
  • AKT-teamet på Solbjergskolen består af lærere og pædagoger, der har fokus på trivsel for både den enkelte elev og klassen, ligesom de vejleder skolens øvrige personale i arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel.
  • Satellitten tilbyder forløb til elever, som i en periode har brug for særlig vejledning og støtte, som ikke er af specifik faglig karakter. Det kan være, at dit barn har brug for hjælp til at skabe sig et overblik over ugen, eller har brug for et par timer i løbet af ugen med særlig ro, så kan et forløb i Satellitten være en mulighed
  • Mellemrummet er et tilbud, som Ung i Aarhus står for. Det er et tilbud til elever, som i en kort periode har brug for en særlig individuel opmærksomhed omkring især det personlige og sociale